Hjælp til private og virksomheder



       

NATURSUPPORT,  Kirkebakken 14, Elmelunde, 4780 Stege,  cvr. 38013998,  bh@natursupport.dk,  Tlf. 25173332

NATURSUPPORT tilbyder hjælp til virksomheder og private


Hvis man som virksomhed eller privatperson  ikke kan overskue, om man skal søge tilladelse eller dispensation hos kommunen, hvordan og hvor man gør det, så kan NATURSUPPORT hjælpe. Samtidig får man sin sin sag godt belyst, argumenteret og dokumenteret fra starten.


Står du med et projekt, eller bare en idé til et projekt, som ligger inden for beskyttet eller fredet natur? Så har du måske brug for rådgivning om, hvilke konsekvenser de forskellige udpegninger  har, hvor restriktive de er, og om du kan forvente at få en tilladelse eller ej.


Hvis du selv vil prøve, kan du begynde med at undersøge tingene på nettet, hvor man via GIS-kort har adgang til alle fredninger, bygge- og beskyttelseslinjner, beskyttede naturtyper og meget andet. Man kan for eksempel klikke på et fredet område på kort og få fredningskendelsen frem, og se præcist hvilke fredningsbestemmelser, der gælder for det område, man bor i.


Når du  har besluttet sig for et projekt, kan NATURSUPPORT også hjælpe med at skrive en god ansøgning til kommunen.


Der er selvfølgelig ingen garanti for, at du dermed får lige den dispensation eller tilladelse, du ønsker dig. Men du vil være rigtigt godt klædt på med den rigtige rådgivning og indgangsvinkel fra starten. Du vil være forberedt på, hvilke krav loven og kommunen stiller. Og du vil have meget større chance for hurtigt og positivt svar, hvis du fra starten har tilpasset dit projekt og har alle de nødvendige oplysninger og argumenter med.



Er du i tvivl, om jeg kan hjælpe dig med lige din opgave, så kontakt mig for en uforpligtende snak.